23948sdkhjf

Møbelkæde med 23 butikker har sat definitiv dato for lukning

My Home-butikkerne skal lukke, og nu er der klarhed om den endelige dato 

Det har været uvist, hvornår lukningen af My Home Møbler bliver en realitet. 

Men nu står det klart, at møbelbutikkerne lukker senest 1. marts. Det skriver Viborg Folkeblad, som har snakket med direktør Hans Christian Andersen. 

Han understreger samtidig, at lukningen kommer til at ske på en ordentlig måde, da der hverken er tale om betalingsstandsning eller konkurs. 

- Det er en hård branche, vi er i, og det er derfor, vi gør det stille og roligt og overholder alle vores forpligtelser. Alle kunder får deres varer, og ingen kommer i klemme, siger Hans Christian Andersen til mediet. 

Varelager skal sælges 

Det var RetailNews' søstermedie, Wood Supply, som i september afslørede, at møbelkæden kommer til at lukke sine 23 butikker. 

6. september fortalte Jan Hallas, der stiftede My Home i 2006, at butikslukningerne vil ske i et roligt tempo.

I Viborg er My Home-kæden ude af lokalerne 28. februar. Det skriver Viborg Folkeblad, mens Lolland Falster Folketidende skriver, at butikken i Guldborgsundcentret i Nykøbing Falster sandsynligvis lukker til februar. 

Og der er en årsag til, der går så længe:

- Når vi lukker helt ned, skal vi have solgt vores varelager, sagde Jan Hallas i september til Lolland Flaster Folketidende. 

Blodrødt regnskab

Det skete efter en periode med blodrøde regnskabstal. I løbet af de to seneste regnskabsår har My Home-butikkerne akkumuleret et samlet underskud på knap 50 mio. kr. før skat.

- Branchen er hård, og vi lever ikke op til vores egne forventede tal. Jeg har lovet mig selv og min familie, at hvis jeg ikke kan se lys for enden af tunnelen, vil jeg lukke My Home i rettidig omhu. Og det gør jeg nu, sagde Jan Hallas, der er bestyrelsesformand for My Home Møbler, dengang til Wood Supply.

Han havde desuden en dyster forudsigelse om, at branchen vil være presset det næste lange stykke tid. 

- Derfor har jeg valgt at lukke ned nu og på den måde sikre, at jeg betaler hver en krone til dem, der har et udestående, sagde Jan Hallas.

My Home Møbler A/S
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 47,4 51,9 43,0
Resultat af primær drift -19,4 -27,0 2,7
Resultat før skat -19,8 -28,4 0,6
Årets resultat -15,6 -22,1 0,5
Balancestatus 106,5 107,9 77,7
Egenkapital 55,0 59,4 5,5
Antal ansatte 142 182 82
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: møbler
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.664